Kærnemælks fromage
- Husblassen udblødes 5-7 min i koldt vand.
- Vaniljemarv, æggeblommer, sukker og honning piskes hvidt med piskeris.
- Lun den bløde husblas og vend den i æggemassen. Lun kærnemælken og tilsæt den i æggemassen.
- Til sidst vendes en let pisket flødeskum i og det kommes i bunden af glasset.Sæt glassene på køl, så cremen bliver fast.
Fersken gele
- Udblød husblassen i koldt vand 5-7 min. Citron- og ferskenpure varmes langsomt op til ca. 50 grader og kommes i den udblødte husblas.
- Lad det køle lidt af før der støbes et tyndt lag oven på kærnemælksfromagen.
- Sæt glassene på køl igen.
Krystalliseret hvid chokolade
- Kog vand og sukker til 142 grader.
- Kom chokoladen i en røreskål med dejspartel og lad maskinen køre på lav hastighed, mens den varme sukker hældes ned i på en gang. Farten sættes op til jævn hastighed.
- Kør chokolademassen kold før den hældes ud på bagepapir, så det kan hærde.
Havregryns bunde
- Smør, brun farin og salt køres kun lige sammen med en dejspartel på maskine. Æggeblommer, havregryn, hvedemel og bagepulver blandes sammen og tilsættes i dejen.
- Sæt dejen på køl 30 minutter.
- Rul dejen ud i ca. 2 mm og sæt evt. på køl efter hvis den er for varm til at stikke ud. Den skal være så stor i udstikningen i omkreds at den kan ligge på toppen af glasset og stikke lidt ud over kanten.
- Bages ca. 10-12 min ved 165 grader til de er gyldne.
Lime skum
- Limesaft og sukker koges op til 116 grader.
- Æggehviderne piskes sammen til let skum med piskeris på maskine ved jævn hastighed.
- Sukkerlagen hældes i og massen piskes håndvarm ved jævn hastighed.
- Kommes på sprøjtepose med en glat tylle i.
Anretning
En flødebolle tut af lime skum sprøjtes op på havregryns bunden og drysses let med lime skal. Ovenpå ferskengele drysses den krystalliseret hvide chokolade. Pynt med lidt frugt og kagebunden med skum på lægges på, så skummet vender ned af. Men kun lige så meget skum at den kun lige når ned til cremen.