Mango brombær tærte

Opskriften giver 2 tærter

Sværhedsgrad

Svær

Forberedelsestid

48 timer

Tilberedelsestid

60 minutter

Ingredienser

Brombær creme til toppen

  • 5 dl brombær frugtpure
  • 100 g sukker
  • Korn fra 1 vanillestang
  • 6 æggeblommer
  • Saften fra 1 citron
  • 6 g husblas


Tærtedej

  • 250 g stuetempereret smør
  • 500 g semola mel fin
  • revet skal af 1 citron 
  • Korn fra 1 vanillestang
  • 2 g fint salt

  • 75 g hel æg
  • 225 g sukker
  • 50 g cacaosmør

 

Indlægsbund

  • 126 g æggehvider
  • 150 g sukker A
  • 216 g hel æg
  • 30 g sukker B
  • 150 g mandelmel
  • 50 g hvedemel
  • 2 g kartoffelmel
  • 2 g fint salt
  • 30 g smeltet smør

 

Mango indlæg

  • 2 stk. friske mango
  • 100 g sukker
  • 100 g vand
  • 200 g mango frugtpure
  • 1 stk korn fra vanillestang
  • Revet skal og saft fra 1 lime

Fremgangsmåde

Dag 1

Brombær creme til toppen

Vi har brugt Pavoni Top24 formen

Brombærpure, sukker, vanillekorn, æggeblommer og citronsaft kommes i en tykbundet gryde og piskes under opvarmning, så der kommer luft i massen. Den skal legeres til 82 grader.

Hæld massen i en stålskål, så varmen stopper. Udblød husblassen i koldt vand i ca. 5 min. Tag husblassen op af vandet og knug det sidste vand af det.
Kom husblas i brombærmassen og rør det ud, så det bliver godt fordelt.

Kom massen i de to forme. Husk at sættes formene på en plade, så det er nemt at flytte rundt med dem.
Lad det stå på bordet og køle ned før formene bliver sat på frys til næste dag.

 

Dag 2

Tærtedej

Du skal bruge:
Pensel
Tærtering perforeret Ø19x2cm
Perforeret bagemåtte

Smør, mel, citronskal, vanillekorn og salt blandes sammen med spartel på en røremaskine. Kun så det lige er let samlet.
Tilsæt æg og derefter sukker og kør massen kun lige sammen til en næsten samlet dej.

Ælt dejen sammen på bordet, så den bliver glat. Dog ikke for længe så dejen bliver varm.
Rul dejen ud mellem to bagemåtter/bagepapir. Dejen skal være i ca. 2 mm tykkelse. Stil den på køl så dejen bliver fast og bagemåtten/bagepapir let kan tages af.

 

Smør tærteringene godt så der kommer smør i alle huller og over hele fladen og stil dem på den perforeret bagemåtte.
Stik tærtedejen ud med tærteformen, så der dannes en bund.
Skær nu en strimmel på ca. 2 cm af dejen og stil den helt op af tærteringen, så den passer rundt i kanten. Pres den let fast til ringen, men ikke så dejen kommer ind i hullerne.

Sæt dejen i tærteringen på køl igen, så den forbliver kold.

Tænd ovnen på 190 grader og bag tærten i ca. 12 min. Den skal være gylden.
Køl tærten lidt ned, så du kan tage ringen forsigtig af, og pensel indersiden med smeltet cacao smør på bund og kant. Lad bunden køle helt af.

Cacaosmøren gør at tærten forbliver sprød, når der kommer fyld i.

 

Indlægsbund

Pisk æggehvider med sukker A til luftig masse. Kom sukkeret i æggehviderne over flere omgange og pisk ved jævn hastighed.

Pisk æg og sukker B sammen til luftigt masse

Vend de to masser sammen med et piskeris, så der forbliver så meget luft i som muligt.

Herefter sigtes de tørre ting i massen og det vendes sammen. Pisk ikke for meget i den.
Til sidst tilsættes det smeltede smør og det hele vendes forsigtigt sammen.

 

Bag massen i en fedtet kantplade (vi har brugt Bagemåtte tapis roulade 03) så bunden bliver ca. 0,5 cm høj.
Bages ved 190 grader i 12 min til den er gylden.

Køl bunden ned og stik den ud så den passer til hullet i tærtebunden

 

Mango indlæg

Skræl mangoerne og skær kødet af stenen. Skær kødet ud i små stykker på størrelse med en stor ært.
Kom det hele i en gryde og tænd for varmen. Kog massen så væsken bliver tyk og lidt marmeladeagtigt. Det tager ca. 15 – 20 min.
Sæt massen på køl.

 

Sammensætning af kage

Fordel mangomarmeladen i tærtebundene, så de er fyldt ca. halvt op. Herefter kommes mandelbunden ovenpå og det presses let sammen, så det flugter med tærtekanten.
Pil nu brombærmassen ud af gummiformen og læg den oven på og lad kagen tø op på bordet eller i køleskabet. Drys med lidt guld glimmer. Klar til servering.

 

 

 

Relaterede varer