Skildpaddekage

Opskriften er lånt fra Michelle Neergaard

Sværhedsgrad

Let

Forberedelsestid

1 time

Tilberedelsestid

15 minutter

Ingredienser

Bund

  • 75 g. Digestive
  • 75 g. Mandler
  • 50 g. Cornflakes eller Paillette feuilletine
  • 90 g. Smør
  • 1 tsk. Vanillesukker

 

Romkaramel

  • 1 dåse Dulce de leche
  • 2 spsk. Romessens
  • 1 1/2 spsk. Mørk Rom

 

Mørk chokoladeganache

  • 3 dl. Piskefløde
  • 300 g. Mørk chokolade

 

Pynt

  • Små skildpadder (10 stk.)
  • Romkaramel

Fremgangsmåde

Springform Ø20cm og kageplast bruges til denne kage

Bund

Blend kiks og mandler fint i en minihakker. Cornflakes blendes mellemfint. Imens smeltes smør ved lav varme.
Bland kiks, mandler, cornflakes og vaniljesukker sammen. Tilsæt smør og rør det sammen til en ensartet masse.
Sæt bagepapir fast i bund på din springform og beklæd formen med kageplast.
Fordel kiksen massen i formen og sæt på køl.

 

Romkaramel

Rør dulce de leche med romessens og mørk rom. Gem 1-2 spsk. til at pynte kagen. Resten af karamellen fordeles ovenpå kiksemassen. Sæt på køl eller frys imens du laver chokoladeganache.

 

Chokoladeganache

Hak chokolade. Varm fløden op til kogepunktet under omrøring. Tag den af varmen, tilføj chokoladen, og rør til du har en ensartet masse.
Chokoladenganachen hældes over karamellen og sættes igen på køl til den har sat sig.

 

Pynt

Hak skildpadderne i stykker i forskellige størrelser og læg dem i en cirkel midt på kagen.
Romkarmellen, som du gemte fra tidligere puttes på sprøjtepose og sprøjtes ud over skildpadderne. Hvis ikke du har en sprøjtepose kan du bruge en flaske med tut eller bare en ske.

Vi har brugt crispearls salt karamel og chokoladeflag til pynt

Relaterede varer