12 stk. kanelsnurrer med kardemomme
Sværhedsgrad
Middel
Forberedelsestid
2 timer
Tilberedelsestid
10 minutter
Kanelmasse
Dej
Du skal også bruge:
Rullepind, paletkniv, god stor kniv, pensel, 1 æg, lidt mandelflager og 1 spsk. P2 sukker/haglsukker
Kanelmasse
Kom kardemomme i en morder og bank dem let med morderpinden så skallen åbnes. Fjern de tomme skaller og knus nu de store frø (evt med lidt sukker) til en grov pulver.
Bagemasse og brun farin kommes i en rørekedel med spartel på. Kør det sammen så der ikke er klumper. Herefter kommes det let tempereret smør i og køres sammen. Så kommes kanel og kardemomme i og det hele køres sammen til en ensartet masse.
Dej
Mælken lunes til fingertemperatur og kommes i en rørekedel med dejkrog. Gær røres ud i mælken. Herefter kommes ægget i og det køres sammen. Så kommes smør, sukker og salt i samt melet, men hold lige en spiseske tilbage. Kør dejen sammen til den er homogen og slipper skålen. Slipper den ikke så kom det sidste mel i.
Form dejen til en kugle og lad den hæve tildækket et lunt sted i 20 min.
Så kommes lidt mel på bordet og med en rullepind rulles den ud til ca. 33 x 43 cm.
Med en paletkniv smøres kanelmassen ud på dejen, så det dækker hele dejen.
Læg nu dejen sammen i 1/3, så det er den længste side der lægges ind mod midten, og den sidste del ovenpå, så man slutter en lukket dej.
Rul nu dejen lidt mere ud, så det er den korte led der bliver bredere. Ikke meget men ca. 3 – 5 cm.
Skær den side ren du vil skære fra, så den er lige og skær dem nu i stykker på ca. 2.5 - 3 cm i bredden. Der skal blive ca. 12 stykker. Når de er skåret i stykker, så tvistes de alle sammen så de ligner en dejskrue. Herefter drejes de om dine pege- og langefinger og der bindes nærmest en knude ved at man stopper det sidste stykke dej op i det hul der dannes nede fra.
Sæt snurrerne på plader med bagepapir og pensel dem ned et sammen pisket æg. Drys med mandelflager og P2 sukker eller perlesukker. Dæk dem til med klæde og lad dem efterhæve ca. 45-60 minutter, før de bages ved 200*c ca. 7–10 minutter.