Skovbærdrøm med mandelbund

Sværhedsgrad

Middel

Forberedelsestid

12 timer

Tilberedelsestid

30 minutter

Ingredienser

Opskriften giver 12 kager

 

Mandelbund

  • 100 g sukker
  • 1 dl æggehvider
  • 100 g marcipan
  • 1 dl sødmælk
  • Hakket mandler

 

Frugt indlæg

  • 320 g skovbærmix
  • 160 g sukker
  • 30 g limesaft
  • 30 g vanillesukker
  • 8 g gelatine/husblas

 

Mascarpone creme

  • 200 g mascarpone frisk ost
  • 90 g kærnemælk
  • 65 g flormelis
  • 50 g æggeblommer
  • ½ stang vanille
  • 10 g gelatine/husblas
  • 475 g piskefløde
  • 1 revet limeskal

Fremgangsmåde

Mandelbund

Pisk hviderne lidt op med en håndmixer mens sukker tilsættes lidt af gangen. Pisk til stiv marengs.

Rør  marcipan og mælk sammen, så det bliver til en homogen masse.

Vend de to masser sammen og smør ud på fedtet bagepapir i jævnt lag på en 1,5 cm. Drys med hakkede mandler.
Bag dem i en forvarmet ovn ved 180 *c i 8-10 min. til de er gyldne og faste i konsistens.

 

Frugt indlæg

Gelatine/husblas blødgøres i koldt vand 5 min.
Kom det hele i en gryde og kog det op til en homogen masse.
Pisk evt. lidt i det med et piskeris for at fordele frugten. Husk at skumme overfladen af for urenheder i form af skum.
Når det er kølet lidt ned tilsættes den udblødte husblas i frugt massen.
Kom frugtmassen i en form der passer som indlæg til den færdige kage.

 

Mascarpone creme

Gelatine/husblas udblødes i koldt vand 5 min.
Æggeblommer, flormelis samt marv af vanillestang piskes til luftig masse.
Pisk kærnemælk og mascarpone sammen i en skål til en glat masse.
Pisk nu fløden til let cremet flødeskum.
Smelt den bløde husblas i en gryde og vend den i ostecremen. Herefter vendes den i æggemassen som til sidst vendes den let piskede flødeskum i sammen med den revet limeskal.
Cremen er nu klar til støbning.

 

Sammensætning

Kagen kan laves som på foto i en silikone måtte eller den kan laves i en kagering og servere den som sommerlagkage.

Kagen på fotoet er lavet sådan her:
Ostecremen kommes i silikoneformen. Vi har brugt Pavoflex Caleidon PX4317

Frugt indlægget er på forhånd indfrosset i en anden gummimåtte som passer til den anden form.

Stik kagebunden ud så den passer med bunden af kagen.
Kom det frosne frugtindlæg ned i cremen og læg derefter den udstukket kagebund ovenpå. 
Frys nu kagen ind så den er til at slå ud af gummimåtten.
Lad kagen tø op nogle timer før den drysses med frugtpulver og pyntes med frisk frugt eller tørret blomster.

 

Hvis den laves i en ring:
Start med at ligge en bund i kage ringen og kom et passende mængde frugt kompot i og så en bund oven på igen.
Herefter toppes den med ostecremen. Lad den hærde i nogle timer før den kan tages ud af ringen og pyntes.

Relaterede varer