Sværhedsgrad
Middel
Forberedelsestid
48 timer
Tilberedelsestid
30 minutter
Algin bad til at lave oliven i
*Vi anbefaler Aqua dór vand da det har et meget lavt kalkindhold hvilket er et must for et godt resultat
Oliven base
Algin bad til at lave oliven i
Du skal bruge:
1 Stavblender
1 vægt der kan måle i 0.1 gr interval en Micro vægt.
Kom vandet i en høj beholder med og hvor stavblenderen kan komme ned i.
Kom alginen ned i vandet og ryst lidt med beholderen, så alginen kommer under vand. Herefter sættes stavblenderen ned i bunden, og det stavblendes godt sammen i ca. 2-3 min. Hold blenderen i bunden af bøtten, så der undgås at komme for mange luftbobler i massen.
Algin er svært opløseligt i væske, så det skal blendes godt sammen.
Stil på køl til næste dag.
Der er en stor fordel ved at lave alginbadet 1 til 2 dage før brug, så alginen bliver opløst godt i væsken og alle bobler kommer ud af væsken.
Oliven base
Du skal bruge:
1 Stavblender
1 vægt der kan måle i 0.1 gr interval en Micro vægt.
Kom olivenvandet i en høj beholder og hvor stavblenderen kan komme ned i.
Tilsæt calcic og bland det godt ud. Herefter tilsættes xantana og det blendes godt ud i 1-2 minutter. Hold blenderen i bunden af bøtten, så der undgås at komme for mange luftbobler i massen.
Stil det på køl til næste dag, så luften kan komme ud af væsken.
Der er en stor fordel ved at lave olivenbasen 1 til 2 dage før brug, så calcic og xantana bliver opløst godt i væsken og alle luftbobler kommer ud.
Hvordan laves oliven
Brug den lille halvrunde ske til at tage olivenbasen op med, tør nu undersiden af skeen af med køkkenrulle. Sæt skeen med på overfladen af alginbadet og i et hurtigt svip hældes væsken ud i badet. Med to tommel og pegefinger samles oliven i overfladen til en lidt aflang oliven så den kommer under væsken. Lad den nu ligge 1-2 min så der dannes en gele hinde rundt om oliven væsken.
Herefter fiskes den op med hulskeen og den tørres også lige lidt af neden under med køkkenrulle eller dyppes lige kort ned i vand før den ligges i olivenolie som opbevaring.
De kan godt laves dagen før.
Det er vigtigt de opbevares i olie, da de ellers vil sætte sig sammen, hvis man kun opbevarer dem i vand eller lignende, da geleprocessen arbejder udad og derfor vil sætte sig sammen med de andre oliven.