Sværhedsgrad
Middel
Forberedelsestid
45 minutter
Tilberedelsestid
80 minutter
Kom vand, salt og laurbærblade i en lille gryde. Skær ingefær og hvidløg i skiver og kom dem op i vandet. Sæt det over at koge i 5 min. Tag det af varmen.
Herefter skæres skindet af svinebrystet, så tæt på fedtkanten som muligt. Kom skindet op i en gryde med koldt vand. Kog det helt mørt i 20-25 min. Tag skindet op og lade det køle ned.
Herefter skæres skindet på langs i en 3-4 baner og derefter den anden vej, så det bliver små aflange flæskeskiver. Lad det ligge og køle lidt af på et spækbræt.
Så kommes en ½ l planteolie i en gryde og det varmes op til 190-200 grader. Det tørre skind kommes i den varme olie og steges sprøde. Kom dem i en af gangen, da de godt kan klistre lidt sammen i gryden. Når de er gyldne tages de op med en hulske og dryppes af på køkkenrulle. Drys dem med fint salt og eddikepulver og så de klar.
Svinebrystet skæres i skiver på ca. 1 cm. Og derefter i stykker på ca. 1 cm den anden vej, så det bliver små ens kødstrimler. Det hele kommes op i vandet med hvidløg mm. Kog kødstrimler i ca. 5-6 min. Sigt derefter vandet fra i en skål og gem det til senere.
Svinekødet køles lidt af før laurbærblade, ingefær og halvdelen af hvidløgene fjernes og smides ud.
I en wook kommes ½ dl af fritureolien, det varmes op og kødet kommes i den varme olie. Det skal brunes godt af, så der er stegeflade på kødet. Herefter kommes palmesukker, soja og æbleeddike ned i wooken og det brunes med 1 min.
Så tilsættes soja glaze og kogelage over kødet. Rør godt rundt i det, så det bliver blandet og palmesukkeren smelter. Når det koger skrues der ned, så det kun lige bobler svagt og der lægges et låg på wooken.
Lad kødet simre en 45 min. Rør i det lidt af og til.
Nu fjernes låget og der skrues op for varmen, så væsken koger ind. Det skal koge ind, så det begynder og karamellisere rundt om kødet og bliver blankt. Tag nu gryden fra varmen og der kan anrettes.
Anret risen i midten af en stor tallerken, kødet rundt om drys de sprøde svær over kødet.
Vi har toppet retten med springløg, korianderblade og spiselige blomster.