Sværhedsgrad
Let
Forberedelsestid
1 dag
Tilberedelsestid
1 time
Bønnerne udblødes i rigeligt vand natten over, skylles og koges herefter i friskt letsaltet vand i ca. 40-45 min.
Kødet brunes godt af i lidt neutral olie - ikke olivenolie. Når det er godt brunet tilsættes hakkede løg, hvidløg og chili og der brunes videre indtil løgene er klare.
Æbleeddike, salt, peber og spidskommen tilsættes og "bruningen" fortsættes til væsken er fordampet.
Nu tilsættes hakkede tomater, vand og tomatpulver og det hele simrer 2 timer under jævnlig omrøring. Er det ved at blive for tørt, tilsæt da lidt mere vand.
Efter de to timer tilsættes de kogte drænede bønner og koges yderligere 10 min. før vi skal til det sjove, nemlig tilsmagningen.
Start med at spise nogle chokoladeknapper, bare for at komme i stemning.
Kom herefter en hel håndfuld chokolade i retten , lad det smelte godt sammen.
Smag nu, om der måske mangler lidt salt, peber, chili og/ eller chokolade.
Bum, så er vi klar - service!
Serveres eventuelt med creme fraiche og brød. Måske lidt mere chili, til de der ikke kan få nok.
Tips: