Bønnesalat med urter og spinat Malfatti

Sværhedsgrad

Let

Forberedelsestid

2 dage

Tilberedelsestid

90 minutter

Ingredienser

Opskriften er til 4-6 personer

 

Bønnesalat

  • 160 gr. små hvide bønner
  • 160 gr. sorte bønner små
  • 160 gr. mung bønner
  • 2 små rødløg
  • 3 kviste timian
  • 100 gr. mandler med den brune hinde
  • 1 ltr. hønsebouillon eller grøntsagsbouillon
  • Vand
  • Salt

 

Dressing til bønnerne

  • 4 spsk. glaze med hvidløg og rosmarin
  • 4 spsk. tomat balsamico
  • 7-8 spsk. olivenjuice
  • 7-8 spsk. olivenolie
  • 2 dl. groft hakket bredbladet persille
  • Lidt flagesalt

 

Malfatti

  • 500 gr. frisk eller frossen spinat
  • 250 gr. Ricotta ost
  • Fint revet skal af 2 økologiske citroner
  • 50 gr. fint revet parmesan
  • 1 spsk. hvidløgssauce Mojo de Aio
  • 50 gr. rasp
  • 2 æg
  • 1-2 tsk. flagesalt
  • 20 stk. knust Vild peber

 

  • Lidt olivenolie til bagning
  • 50 gr. Fint revet parmesan til pynt

Fremgangsmåde

Bønnesalat

Dag 1
Lav en bøtte med hvide bønner og fyld den op med koldt vand. Der skal være 2 gange så meget vand som bønner. Sæt låg på og sættes på køl til næste dag.

Det samme gøres med de sorte bønner.

Vi har brugt en 600 ml condi bøtte

De grønne bønner skylles lige i koldt vand før de koges. De skal ikke sættes i blød.

Dag 2
Kogning af bønner i hver sin gryde.

Hæld vandet fra bønnerne og skyld dem i nyt vand. Kom dem i en gryde, tilsæt 1/3 af bouillonen og top med koldt vand, så de er dækket med ca. 5 cm væske.
Tilsæt salt (som hvis du koger kartofler) og en kvist timian. Kog dem nu møre ved jævn varme. De skal være møre med lidt bid i og ikke kogt ud, så de sprænger.

Kogetid:
Mung bønner ca. 25-35 min.
Hvide bønner ca. 45 min til 1 time tjek under vejs.
Sorte bønner ca. 45 min.

Når de er kogt møre, hældes de over i en sigt og timiankviste fjernes. De skal køles lidt ned, før de vendes i dressingen. Hvis de er for varme skiller dressingen.

Herefter skrælles rødløgene og skæres i tynde ringe. Vendes i bønnesalaten lige før servering.

Mandlerne bages gyldne i ovnen på 200 grader i ca. 6-8 min. Når de er kølet ned skæres de i halve eller mindre stykker. Og drysses over salaten.

Bønnesalaten er bedst hvis den ikke serveres alt for kold, helst stuetemperatur.

 

Dressing til bønnerne

Skyld den bredbladet persille og pluk bladene af. Hak det nu groft med en kniv.

Olivenjuice og glaze og lidt salt piskes sammen i en lille skål. Tilsæt nu tomatbalsamico og pisk det sammen.
Herefter piskes olivenolien i lidt af gangen, så der laves en homogen dressing.
Smag evt. til med lidt salt før persillen vendes i.

Vend nu dressingen med bønnerne og lad det gerne stå en time eller to på køkkenbordet og trække, mens bønnerne stadig er fingre lune, så bønnerne kan trække dressingen til sig.

 

Før servering vendes det lige sammen med rødløgsringene og der drysses mandler på toppen.

Vælg evt. et lidt større fad så Malfatti bollerne kan være i kanten rundt som en samlet ret.

Tip: der kan også vendes sprød hjertesalat eller andet i bønnesalaten hvis man ønsker at løfte den lidt.

 

Malfatti

Kog 2 dl. vand op med lidt salt i. Skyld spinaten godt og pluk stilkene af, hvis de er for tykke. Kom spinaten i gryden med det kogende vand og damp det nu et par minutter evt. det lidt rundt med en gryde ske. Herefter hældes det over i en sigte og skylles kort under koldt vand for at stoppe kogeprocessen. Herefter vrides det overskydende vand ud af spinaten og det hakkes fint med en kniv.
Hvis der bruges frost spinat skal det bare knuse fri for vand og derefter fint hakkes.

Tænd ovnen på 200 grader

Spinat og alle de andre ting kommes i en skål, så det kan vendes sammen til en plante oste fars.

Herefter formes runde bolde i hånden ca. som en golfbold, stil dem på en plade med bagepapir på, så der er afstand mellem dem. Kom lidt olivenolie over. Og bag dem nu en 15 min i ovnen så de får farve.

De kan også steges gyldne på en pande i varm olie.

Herefter kommes de på fadet med bønnesalaten og Malfattien drysses med revet parmesanost.

Relaterede varer