Kold sommer bug drink

Sværhedsgrad

Let

Forberedelsestid

4-5 dage

Tilberedelsestid

40 minutter

Ingredienser

Bug

  • 500 g vand
  • 150 g rørsukker (der må ikke bruges hvid sukker)
  • 150 g økologisk ingefær (kan også laves med æbler, pærer m.fl.)
  • 1 patentglas uden gummiring på 1 l

Det er vigtigt at skræl og kernehus forbliver på. 
Det er der alle gærcellerne sidder, så det kan fermentere.

 

Let perlende lemonade drik

Her er opskrifter på 2 x 2 typer drinks som kan lidt forskelligt.
Den ene nydes iskold og den anden som en velkomstdrink med enten gin, vodka eller mousserende vin i.

 

Rabarber saft

  • 1 saftkoger
  • 2,5 kg friske rabarber eller frosne
  • 2  l vand

 

Rabarber Bug 1 som lemonade eller citronlemonade

1 patent flaske på 1 l

  • 1 dl bug saft               
  • 3 dl rabarber saft
  • 5 dl vand                    
  • 100 g rørsukker    

 

  • 1 dl bug saft
  • 2 dl citron pure Boiron
  • 6,5 dl vand
  • 50 g rørsukker

Rabarber Bug 2 som velkomstdrink eller citron velkomstdrink

1 patent flaske på 1 l      

  • 1 dl bug
  • 4 dl rabarber saft
  • 4.5 g vand              
  • 50 g rørsukker

 

  • 1 dl bug
  • 3 dl citron pure Boiron
  • 5,5 dl vand 
  • 100 g rørsukker

Fremgangsmåde

Bug

Vand kommes i et skoldet patentglas.

Ingefæren hakkes eller rives med skræl på.

1/5 af rørsukker og ingefær kommes ned i vandet og der røres i det med en ren ske, så sukkeret opløses. Herefter kommes et klæde, kaffefilter eller lignende over og en elastik om det så det sidder fast. Låget kan lægges ned over, men ikke spændes fast, der skal kunne komme ilt til.

Lad glasset stå på køkkenbordet til næste dag.

Kom resten af ingefæren i en lille bøtte og stil den på køl.

 

De næste 4-5 dage fodres buggen med en ny 1/5 af ingefær og sukker og der røres rundt og den står ude på køkkenbordet til næste dag.

Efter 4-5 dage kan man se der begynder at danne lidt bobler i glasset, og så er den ved at være klar. Låget kan lukkes til og den sættes på køl.

  • Før man bruger buggen fjernes det øverste lag af ingefæren der flyder oven på Brug en ren ske.
  • Den mængde bug man bruger i læskedrikkene i opskrifterne neden for, tilsættes igen nyt vand til buggen.
  • Stil din bug på køl når du ikke bruger den.
  • Når man skal bruge sin bug tages den ud af køl dagen før, og 1 til 2 spsk. rørsukker tilføres og det røres ud i væsken med en ren ske. Så vil den begynde at starte gæringen igen. Låget skal stå åbent med et klæde over.

 

Rabarber saft

Vandet kommes i bunden af saftkogeren, næste lag af saftkoger kommes på og til sidst toppen, hvor rabarberen, som er vasket og skåret ud i mindre stykker, kommes i.
Låget kommes på og der tændes på fuld varme, og saften vil løbe ned i det midterste kammer, så det kan tappes af gennem slangen. Stil saften på køl.

Hvis det er frosne rabarber skal de ikke skylles/vaskes

Der bliver ca. 1,8 l rå rabarber saft. Der kan gøres det samme med alle typer frygt og bær.

 

Lemonade eller velkomstdrink med bug 1 og bug 2

Det hele røres sammen i et litermål, så sukker er helt opløst. Hæld det på rene skoldede flasker. Herefter skal det stå på køkkenbordet med patentlåget på til næste dag.

Forsigtigt åbnes låget næste dag, så bruset kommer af og det gentages 1 til 2 dage mere. Herefter stilles de på køl, så de er klar til at drikke eller blande videre på.

Relaterede varer