Lun mælken op til det er fingervarmt. Opløs gæret i væsken tilsæt sukker, fedtstof, æg, maltmel og hvedemelet. Kør dejen sammen før salt tilsættes. Ved jævn hastighed røres dejen sammen til en glat dej. Drys lidt mel på bordet og form nu dejen til en stor glat bolle og læg den på melet med et klæde over. Lad det hæve til ca. dobbelt størrelse.
Smørbirkes:
Pr 1 kg grunddej rulles 100 g smør ind i dejen. Med en kniv laves et kryds i den nu hævede dej, tryk nu dejen ned så det bliver en firkant. Fordel den let bløde smør i midten af dejen så man kan få det sidste dej til at dække smørret ved at ligge dejen ind over smørret.
Rul nu dejen i 3 x 3 det vil sige at man ruller dejen ud i en ca. dobbelt størrelse hvorefter man lægger dejen sammen i 1/3.
Lad dejen hvile lidt og så gentages det igen 2 gange. Derefter dejen rulles ud i en lang tynd strimmel på en 10 cm i højden. Del evt dejen i mindre stykker før du ruller.
Pensel med vand og vend i blå birkes før man skær dem ud i trekanter og de hæver under et klæde og bages gyldne i ovnen ved 185 grader.
I den helt gamle bagebog har vi fundet denne opskrift på skrubber, du kan blot bruge samme samme grunddej
Skrubber:
Dejen rulles ud og skæres i stykker som til spandauer.
Dejstykkerne fyldes med remonce og mandelmasse, således at de to modsvarende sidestykker af dejen forbliver uberørte af fyldningen.
Disse pensles med æg og bøjes over hinanden, dejstykkerne anbringes på plade, med sammenføjningen nedad, stilles til hævning, stilles til hævning, pensles med æg og drysses med hakkede mandler, vanillesukker og bages, til at begynde med, ved stærk varme og derefter moderat varme.