Pizza twisters

 

 

Inspiration til madpakken

Pizza twister med tomat og ost

Sværhedsgrad

Let

Forberedelsestid

3 timer

Tilberedelsestid

15 minutter

Ingredienser

Dej:

  • 30 g gær
  • 2,5 dl lunken vand
  • 3 spsk olivenolie
  • 1 tsk salt
  • 450 g hvedemel
  • 50 g maskmel Pilsner eller IPA

 

Fyld:

  • Tomatpesto eller tomatsovs/puré
  • 150 g revet mozarella

Fremgangsmåde

  1. Bland maskmel og hvedemel sammen. Opløs gæren i det lunkne vand og tilsæt 1/3 af melblandingen. Lad det stå i 30-45 minutter eller indtil det begynder at boble.
  2. Tilsæt olie og salt til den boblende gærblanding, og tilsæt så resten af melblandingen under omrøring lidt ad gangen. Når dejen er smidig og ikke klistrer til bord og fingre, skal du ikke putte mere mel i. Det kan være der er lidt mel tilovers, sæt det til side, og brug det når dejen skal rulles ud.
  3. Når dejen bliver for fast til at røre, vender du den ud på et meldrysset bord og ælter den i ca. 10 minutter, indtil dejen er glat og elastisk.
  4. Læg dejen i en skål smurt med olivenolie og stil den til hævning tildækket med et fugtigt viskestykke i 1½ time (eller til den er hævet til dobbelt størrelse)
  5. Rul dejen ud i en firkant på ca. 30x30 cm
  6. Påfør pesto (eller det fyld, som du har lyst til) på hele fladen og drys herefter med ost.
  7. Fold 1/3 af dejen ind mod midten, og fold så den anden tredjedel ind over den første - så du ender op med at have tre lag.
  8. Rul nu dejen ud igen - skær i alt 10 strimler (ca. 20 lange og 2 cm brede).
  9. Sno hver strimmel ved at tage fat i enderne og drej dejenderne modsat af hinanden for at opnå snoningerne.
  10. Læg dine twisters på en bageplade med bagepapir, pensl dem med lidt olie og evt. overskydende ost g bag dem ved 230 grader i 10-15 minutter (varmluft). 
Relaterede varer