Morgenboller, pølsehorn og foccacia

Her kommer opskriften på skønne morgenboller, pølsehorn og foccaccia.

Start med at lave dejen - igår...

Sværhedgrad

Let

Forberedelsestid

12 timer

Tilberedelsestid

45 min

Ingredienser

Dej

  • 1000 g. stenkværnet finsigtet manitobamel
  • 850 g. koldt vand
  • 15 g. Gær
  • 20 g. Maldon flagesalt

Morgenboller

  • Sort og hvid sesam
  • Chiafrø
  • Hørfrø
  • Hampefrø

Pølsehorn

  • Fedtspray
  • Brunchpølser

Foccacia

  • Små cherry eller blommetomater
  • Frisk rosmarin
  • Flagesalt
  • Olivenolie

Fremgangsmåde

Rør mel, vand og gær sammen på en gang i røremaskinen, stille og roligt et par minutter.
Find på noget at lave i fem minutter
Rør dejen sammen på fuld skrald i tre minutter.
Tag en kop kaffe mere i fem minutter.

Tilsæt salt og pres igen din køkkenmaskine til det yderste i tre minutter.
Igen fem minutters pause...
En sidste hurtig tur med maskinen til dejen efterhånden virker lidt mere blød og flydende i skålen.

Kom nu dejen i to 3-liters condibøtter. Jeg fandt ud af i morges, at en 5-liters bøtte ikke er stor nok...


Morgenboller:
Skyl hænderne i koldt vand og "niv" en dej bolle på størrelse med en lille barnehånd.
Dyp denne i blanding af lige dele sort og hvid sesam, chiafrø, hørfrø og hampefrø.
Sæt bollen på bagepapir direkte på bordpladen - bagepladen er allerede i ovnen på 235 grader.

Når bollerne er klar på papiret - max 12 stk. Trækkes papiret over på den meget varme plade og denne returneres til nederste rille i ovnen.
Efter 18 minutter er de klar til en god klat smør eller hvad man ellers lyster.


Pølsehorn:
Skal pølsehorn være runde, hvis denne måde er meget lettere?
Det er ved at være frokosttid i hjemmeskolen, så dejen ud fra køl igen.
Find nogle forme, der passer i størrelsen med en brunchpølse.
"Niv" en klump dej af som fyldet ca. 1/3 af formen (som lige har fået lidt sprayfedt), pres pølsen godt ned i dejen til den er helt omsluttet.
Lad hæve i 30-45 min ovenpå ovnen som nu er tændt på 235 grader.
Bages 22 min. Må gerne dyppes i ketchup.


Foccaccia:
Find din favorit focacciaform frem og giv den en gang sprayfedt.
Fyld den halvt op med dejen fra køleren. Tryk halve letbagte cherry eller små blommetomater ned i dejen. Smut ud i drivhuset og hent en stilk rosmarin, som plantes i små buketter mellem tomaterne .
Drys med lidt flagesalt og stænk med olivenolie. Hellere lidt for meget end alt for lidt.
Bages ved 235 grader i 22-24 minutter.


Tip:
Bruges al dejen ikke den samme dag gør det ikke noget, men husk da bare at folde dejen sammen to gange om dagen. Kan sagtens holde i tre dage

Relaterede varer