Glutenfrit groft formbrød

Sværhedsgrad

Let

Forberedelsestid

1 time

Tilberedelsestid

40 minutter

Ingredienser

Opskrift på 1 brød

Ingredienser

  • 4 dl vand
  • 25 g gær
  • 25 g blødt smør eller 2 spsk olie
  • 1,5 spsk sirup
  • 1 tsk salt
  • 7-8 dl Finax Grov Glutenfri Grøn (ca. 400 gr)

Fremgangsmåde

  1. Smuldr gæren i en skål og tilsæt vandet. Rør rundt til gæren er opløst.
  2. Tilsæt fedtstof, sirup og salt og rør godt.
  3. Tilsæt melmix og ælt dejen med en røremaskine eller med hænderne i mindst 5 min.
  4. Hæld dejen i en smurt aflang bageform (1,5 L).
  5. Lad brødet hæve i ca. 30-35 min. Under et viskestykke. Sæt ovnen på 200 grader.
  6. Bag brødet nederst i ovnen i ca. 35 min.
Relaterede varer